Forberedelsen

Efter et hårdt (men meget lærerigt) efterår med mange kampe i to rækker, var forberedelsen til dette års udgave af Lundaspelen lidt anderledes end de foregående. Efter vores sidste kamp d. 14/12, var pigerne således blevet sendt på juleferie.

Der var godt nok to frivillige træneringer i den efterfølgende uge, men de bestod af lidt 3-3 om tirsdagen samt fodbold og hockey om torsdagen, og eftersom træneren selv deltog aktivt (da der kun var 5 begge gange), var hverken niveauet eller intensiteten specielt højt. Endvidere havde vi endnu en frivillig skudtræning mellem jul og nytår, hvor vi sluttede af med lidt 5-5 mod USD. Eftersom dette indlæg skal handle om Lund, vil jeg ikke skrive hvordan det gik, men som jeg så den kamp, var pigerne klart USD overlegne på alle punkter ;o)

Holdet og rækker

Vi er i alt 16 spillere på holdet, så derfor havde vi tilmeldt os både i U14 (årg. 95) og U15 (årg. 94). Dels for at få lidt hårdere kampe (U15) og dels fordi det gav mulighed for at rotere hele holdet i begge rækker, som alternativ til et egentligt første- og andenhold.

2. januar

Den 2. januar tog vi sammen med ca. 130 andre Sisu-spillere (der var tre hold der var taget af sted på et andet tidspunkt) med toget til Lund. Eftersom vores første kamp først skulle spilles kl. 17.00, havde vi valgt ikke at tage af sted dagen før, som vi ellers plejer at gøre.

Med højt humør, gik turen således mod det svenske for de 15 spillere (der var en enkelt der selv tog frem og tilbage), en holdleder samt en fortrop på to biler med bagagen samt 18 kilo bananer og et ukendt antal kilo pærer.

Efter den sædvanlige hektiske indkvartering, tog pigerne så bussen ud til Victoria Stadion, hvor vi spillede samtlige kampe (med en enkelt undtagelse).

Kl. 17.00 blev det hele så skudt i gang, med en kamp i U15 mod Lobas. Ikke en super flot kamp, men ovenpå næsten tre ugers ferie, var det absolut en godkendt kamp, som vi styrede hele vejen til en sejr på 12 point.

Næste kamp var kl. 18.50 i U14 mod ASC Göttingen fra Tyskland. Göttingen havde allerede om formiddagen slået Horsens 2 ret stort, og vi var dermed mentalt indstillet på, at de var et godt hold. De viste sig desværre også at de var fire point bedre end os, og vi vil efterfølgende huske kampen for tre ting:

1: Indstillingen til at arbejde for at vinde har vi altid, men træfsikkerhed i afslutningerne kræver træning

2: Desværre blev Tilla skadet (prognosen på hospitalet sagde 7-10 dage), hvilket betød, at vi ville få det meget svære i de kommende kampe, da hun både er en meget dygtig og vigtig spiller for holdet (men heldigvis ved vi også, at ingen er uundværlige)

3: Vi havde tabt vores første kamp i Lund, i den række vi normalt hører til i.

Sidste kamp den aften (nat) var i U15 og den var planlagt til kl. 21.40. Da vi kom i gang var klokken dog blevet lidt over 22.00. Uagtet af tidspunktet spillede vi alligevel en fornuftig kamp (også selv om resultatet viser noget andet), men måtte se os besejret af et bedre hold.

Derefter var det blot om at komme hjem og sove, da vi som belønning for at spille så sent, havde fået lov til at spille kl. 08.50 næste dag.

3. januar

Uden mad og drikke, dur helten(e) ikke. Så ca. kl. 6.30 var det op igen, så vi kunne nå forbi og få noget morgenmad.

Specielt ernæring har været en af vores store fokusområder i denne sæson. Et område som vi ikke var specielt gode på i sidste sæson, og som er meget vigtigt, hvis man skal kunne yde sit optimale i en kamp (og i særdeleshed flere kampe i en turnering). Det betød også, at der med den planmæssige udskiftningen af holdlederne denne dag, kom endnu mere frugt i store mængder til hele holdet.

Muligvis er jeg blevet mere blind og døv med alderen, men jeg synes, at pigerne var blevet meget bedre (også) på dette område. Der var med andre ord kommet andre boller på suppen :o)

Kamp 1 og 2 var i U14 mod henholdsvis Eos Lund og Horsens BC 2, og kan kort sammenfattes med, at vi vandt samlet 105 – 14. Dog var det en fornøjelse som træner at se, at kampene stadigvæk blev taget seriøse, og at alle pigerne hele tiden koncentrerede sig om at gøre alt rigtigt. Når man gør det, vil man altid være blevet lidt bedre efterfølgende. Det gælder uanset om det er en tæt kamp eller om man vinder eller taber stort, for ”Jeg bliver bedre hver gang jeg gør mit bedste”! Desværre blev det dog Mette-Maries sidste kamp, da hun fik problemer med ryggen :o(

Kamp 3 var i U15 mod 94’erne fra Åbyhøj, som var de forsvarende mestre (og to dage senere igen mestre) i den række. Vi fik en hård start, hvor vi lige skulle vende os til et højere tempo, end der er i U14-rækken. På den anden side er det et tempo, som vi efterhånden har spillet en del kampe i, når vi har spillet i junior rækken i løbet af efteråret. Vi var således bagud 10-4 i pausen, samt 17-6 kort inde i 2. Halvleg. Det lykkes os dog at komme tilbage i kampen, da vi fik straffet deres zoneforsvar, og løb et 13-0 run på dem. Således var vi foran med 2 point inden sidste minut. Desværre kunne vi ikke holde nullet i vores run, så den ordinære spilletid sluttede 19-19, og vi måtte dermed spille sudden death. Efter et par angreb til begge hold, var det desværre Åbyhøj der trak det længste strå, da de sikkert skød et straffe i.

Selv om man naturligvis ikke kan være glad for at tabe, var der på den anden side heller ikke noget at være skuffet eller ked af (altså med undtagelse af de obligatoriske ca. 10 spillere, der alle hver i sær mente, at det var deres skyld vi tabte. Jeg kan kun gentage: Ingen spiller taber eller vinder en kamp alene). En rigtig flot kamp var vi dog alle alligevel enige om bagefter, og i parentes bemærket det tættest noget hold har været på at slå dem i Lund de sidste to år.

Efter en hurtig udflugt ned til aftensmaden, hvor vi denne gang fik hjælp med transporten af vores holdledere og andre fremmødte forældre, var vi nået til sidste kamp den dag, som var mod en norsk hold i U15. En kamp der helst skulle vindes i forhold til næste dags program. Efter en koncentreret start cruise’ede vi stille og roligt sejren i hus, og gjorde det dermed muligt at sove lidt længere dagen efter.

4. januar

Da vores første kamp først var kl. 13.30 kunne vi i teorien blot stå op sent på formiddagen og spise middagsmad inden kampen. Men, men, men ”uden mad og …”, så naturligvis var vi oppe kl. 7.30, så vi kunne komme ned og få det vigtige morgenmåltid. Et måltid der ligesom alle de andre måltider, i sidste ende også ville have indflydelse på, hvor meget energi der var i benene i den sidste kamp.

Fordi vi vandt sidste kamp dagen før, skulle vi spille to kampe i træk i henholdsvis U15 og U14, og endda mod samme klub - MKS Zabrze. Fordelen var dog, at det i det mindste var på samme bane.

Første kamp spillede vi uden de fem spillere, som skulle starte inde i den efterfølgende kamp. Til gengæld havde vi lånt to spillere fra Pige 96, og dermed var holdet tæt på ligeså godt ;o)

Vi spillede et glimrende kamp (med god hjælp fra Anna og Nanna fra Pige 96), men med et minut tilbage var vi alligevel bagud med 6 point. En lang 3’er og efterfølgende en fejl på endnu en 3’er (dog uden scoring) var dog ved at give en god sejr, men i den sidste ende lykkes det for det polske hold at vinde med 5 point. Vi gjorde alt hvad vi kunne for at vinde kampen, og selv om det var ærgerligt at tabe, var det dog også en fordel i forhold til, at vi nu kunne koncentrere os om de mange hårde kampe der lå foran os i U14-rækken.

Efter at have sagt tak for kampen og god kamp i samme håndtryk, gik vi så i gang med 1/8-finalen i U14. Vi startede kampen godt, og fik en lille forspring, som vi forstod at holde hele kampen igennem. Dog var kampen ikke afgjort på noget tidspunkt (på nær da den var slut :o), og vi måtte således være koncentreret og spille godt hele kampen igennem.

Efter to timers hvile ventede sidste års finalemodstander så i 1/4-finalen. Åbyhøj havde gjort det bedre i deres pulje, og havde via en puljesejr kvalificeret sig direkte til denne kamp. Hvorvidt det var den ekstra hvile, større vilje eller noget tredje vides ikke, men Åbyhøj kom klart bedst fra start, og de førte således 14-4 ved pausen.

Undervejs i andre kampe er vi flere gange enten blevet snydt eller forsøgt (naturligvis ikke med vilje) snydt at dommerbordet. I denne halvleg var det også ved at ske, dog var det dommerne denne gang. I en situation hvor vi fejlede en spiller fra Åbyhøj, gav dommerne Åbyhøj 2 point og 1 straffe, på trods af, at der ikke var blevet scoret i situationen. Efter lidt forvirring lykkedes det dog træneren fra Åbyhøj (!) at få fat i dommerne i det efterfølgende stop i spillet og gøre dem opmærksom på fejlen. De 2 point blev derefter annulleret, og Åbyhøj fik sit manglende straffekast – rigtig flot demonstration af fair play af Åbyhøj!

Hvad der skete i halvlegspausen er stadigvæk en gåde. Om det var ordene ”Never, Ever Give Up!” i vores pre-talk, om det var budskabet i pausen om, at godt forsvar sidder i fødderne eller om det blot var kurven der var bedre i den ende vides ikke. Faktum er dog, at vi fra at være bagud 14-4 vendte kampen til 19-14 ved at vinde anden halvleg 15-0.

At vinde en halvleg 15-0 er ikke noget stort mod mindre gode hold, men Åbyhøj er et rigtigt godt hold, der er blandt de allerbedste i Norden. En rigtig flot præstation!

Naturligvis blev der brugt meget energi på denne sejr, og den eneste måde at erstatte den på er naturligvis ved… Hjem og få noget at spise inden næste kamp. Der var ikke meget tid inden den næste kamp, men ikke desto mindre var det vigtigt at få påfyldt energi. Endnu engang fik vi stor hjælp med transporten af holdlederne, men det skal bemærkes, at det kun var når bussen ikke var en mulighed pga. tiden, at vi benyttede os af dette.

Tilbagevendt fra aftensmaden, var der kun ca. 25 minutter til kampen skulle starte. Bl.a. fordi vi for at hjælpe modstanderholdet (NUBF fra Sverige) havde aftalt at starte 10 minutter tidligere. De skulle nemlig også nå en anden kamp i en anden hal efterfølgende.

Selve kampen blev som forventet tæt og spændende. Efter en helt lige første halvleg der endte 10-10, fik vi sat en god slutspurt ind og kampen endte med en sejr på 26-21.

Herefter var der kun en ting tilbage at gøre denne dag – hjem og sove.

5. januar (finaledagen)

I lighed med de andre dage, var vi naturligvis oppe i god tid, så vi kunne gå ned og spise det vigtige morgenmåltid. Efter stille og roligt at havde fyldt energi op, gik vi ned til Idrottshallen, hvor vi kl. 9.40 skulle spille finale mod MBK Stara Tura fra Slovakiet. I dagens anledning havde vi headhuntet Amalie som assisterende træner – intelligensen på trænersiden blev dermed mangedoblet :o)

Præcis som sidste år, var der mødt rigtig mange op fra de andre hold i Sisu. Endvidere var der også en hel del forældre, som havde taget turen over sundet den morgen. Alt i alt gav det en kæmpe opbakning som var mange gange større end den Stara Tura kunne mønstre - TUSINDE tak til alle dem der kom og støttede os!

Efter en lidt nervøs start fra begge hold (vi glemte bl.a. hvad vi havde aftalt at spille i angrebet), blev det en første halvleg, hvor vi skiftes til at føre. Vi sluttede dog med at føre, og første halvleg endte således 15-13 til os.

I anden halvleg begyndte vi at få meget mere styr på specielt forsvaret, og da halvdelen af denne halvleg var gået, var vi kommet foran 28-15. Selv om vi nu var kommet afgørende foran, gav Stara Tura dog ikke op, og de var et par gange ved at komme så tæt på, at der ikke var helt ro på bænken, før der kun var lidt over et minut tilbage af kampen.

Tilbage var der således kun at juble til den helt store guldmedalje, samt at få overrakt en stor flot pokal, som symbol på det hårde arbejde (heriblandt sejr over fire af de seks puljevindere) pigerne havde været igennem de sidste fire dage.

Nå jo, og så var der naturligvis også lige en oprydning og en hjemtransport der skulle klares. Heldigvis afbrudt af to finaler med to andre Sisu-hold, som vi efter bedste evne og stemme støttede det bedste der overhovedet var muligt.

Tak for en rigtig god tur til alle der var med og ikke mindst også en stor tak for hjælpen til vores holdledere. Jeres indsats med alt lige fra start til slut, var en rigtig stor hjælp for både pigerne og undertegnet!

/Træneren