Efter en god juleferie, hvori den eneste træning bestod i en træningskamp mod vores drenge 95, drog vi til Lund d. 1. januar.
Efter den sædvanlige indkvartering på Katedralskolan og en god nats søvn til langt ud på formiddagen, var vi udhvilet og klar til turneringens første kamp. Kampen var mod Falcon med vores førstehold.
2. januar
Om det var de (næsten) to ugers pause fra basketball der gjorde udslaget, kan vi ikke sige, men holdet var 101% klar og fokuseret både op til kampen og i kampen. Selvom det ikke var et mål i sig selv, uddelte vi et æg til Falcon, da vi efter de korte 20 minutter som en kamp varede i vores række, kunne trække os tilbage med en 30-0 sejr.
Senere samme dag, var det så 2. holdets tur til at komme i aktion. Koncentrationen før og i kampen mod Brønshøj var på mindst samme niveau som 1. holdet tidligere på dagen, men vi spillede desværre meget afventende, og det manglende initiativ resulterede i et (alt for stort) nederlagt til Brønshøj med 12-28.
Med disse to kampe var turneringen skudt i gang, og efter en udflugt til Bollhuset, hvor pigerne kunne heppe Drenge 94 frem til en sikker sejr, sluttede dagen.
3. januar
Første hold i aktion denne dag var 1. holdet, der skulle spille mod Lobas fra Sverige. Vi havde set Lobas spille mod vores sidste puljemodstander dagen før, og belært af den kamp, startede vi lidt utraditionelt med at dække op på hel bane. Efter enkelte hukommelsessvigt gjorde pigerne det så godt, at vi i en timeout fra Lobas efter 5 minutter kunne se, at vi havde skabt en føring på 18-0. Resten af kampen dækkede vi ligeså hårdt op, men dog kun på halv bane, og resultatet blev en sejr på 52-2.
I næste kamp var det 2. holdet der skulle i aktion. Denne gang mod Værløse. Før kampen blev der fra trænernes side lagt meget vægt på, at det var vores hold der skulle tage initiativet. Hver enkelt spiller skulle tage ansvar for at få tingene til at ske, og ikke blot vente på, at de andre på holdet gjorde det.
Efter endnu en koncentreret opvarmning, gik alle pigerne ud og gjorde det vi havde talt om. Alle tog ansvar både i forsvaret og angrebet. I forvaret blev der ofret mange flere kræfter, da alle gik et skridt tættere på den angribende spiller, så de havde svært ved at angribe. I angrebet forsøgte alle at være mere aggressive, med væsentlige flere afslutninger til følge. Da den ordinære kamp var forbi, var resultatet 11-11.
Vi vandt dommerkastet, da vi efterfølgende spillede til første scoring (Sudden death) og fik også en god afslutning, men desværre ingen scoring. I det efterfølgende angreb, var vi aggressive i forsvaret, men fik desværre lavet en fejl, der resulterede i to straffekast til Værløse. Spilleren fra Værløse brændte det første men desværre ikke det andet.
Ekstra surt at tabe var det naturligvis, da dommeren i slutningen af den ordinære kamp overså, at spilleren fra Værløse overtrådte med en halv fod på et straffekast. På den anden side må vi desværre også indrømme, at hvis man brænder 11 ud af 12 straffe, har man også selv en del af skylden for, at den ordinære kamp endte uafgjort. Brændte straffe eller ej, viste pigerne dog noget der var vigtigere (selv om det var rigtigt surt at tabe), nemlig at de kunne og ville være det hold der tog initiativet og dermed spille aggressivt.
I den tredje kamp denne dag, var det 1. holdet der skulle spille den sidste puljekamp, som også var en puljefinale, mod MKS Zabrze fra Polen. Efter en kamp der var præget af godt forsvar vandt vi 15-4. Dog var det rigtige resultat ifølge godkendte scoringer fra dommerne 19-2, men det unge dommerbord kunne desværre ikke helt følge med. Men pyt være med det, da kampen aldrig blev rigtig tæt.
Resten af dagen gik med, at halvdelen af holdtet tog i svømmehallen, og den anden halvdel trodsede den bidende kulde, og tog bussen ud for at se YD vinde over Malbas. Efter aftensmaden tog alle efterfølgende ud for at se endnu en Sisu sejr – denne gang var det Drenge 95 der slog Eos Lund (vi nævner ikke, at vi også så USD spille i samme hal samtidig).
4. januar
Endnu en iskold dag i Lund startede med en kamp for 2. holdet mod Mini Malbas. Endnu engang viste pigerne en rigtig god vilje. Efter en god start der ind i 2. halvleg bragte os foran 9-4, måtte vi desværre se Malbas passere os og vinde 10-9, på trods af god fight i hele kampen.
Status på 2. holdets var herefter, at vi på trods af to rigtige gode kampe desværre ikke kom videre fra puljen. Senere kunne vi se, at Mini Malbas (som vi tabte med ét point til) nåede semifinalen, så vi var slet ikke så langt fra et rigtigt godt resultat, men…
Efter en sikker puljesejr skulle 1. holdet så spille kvartfinale. Modstanderne var toerne fra 2. holdets pulje, hvilket var Brønshøj.
Efter en ualmindelig dårlig og ukoncentreret opvarmning, vandt vi kampen 27-6. Ud over en ”sjov” polsk dommer, der forstod at bringe sig i centrum (dog ikke fordi han dømte unfair) ved hjælp af sin fløjte, var der ikke meget at refererer om i den kamp.
Semifinalen stod så imod endnu et polsk hold – MKS Janikowo. Selv om det sikkert ikke havde været nødvendigt, fik pigerne at vide, at opvarmning denne gang skulle være væsentlig mere koncentreret. Efter en meget koncentreret opvarmning (som fortjener stor ros), samt en kort briefing om spillerne på det polske hold, hvem der skulle dække hvem samt hvordan vi skulle justere vores angreb i forhold til deres helbanepres, gik pigerne ud og spillede en god kamp, som vi vandt 22-9.
En vigtig ting (ud over opvarmningen) som vi (forhåbentlig) har lært er den kamp er, at hvis man, som det polske hold, kun er god til at drible med den ene hånd, kan ethvert godt forsvar forhindre, at modstanderne kommer til fornuftige afslutninger.
Efter kampen krævede det pudsigt nok ikke en stor overtalelsesevne, at sende pigerne tidligt i seng, så vi var klare til den sidste kamp kl. 8.30 næste dag.
5. januar
Efter et fornuftigt morgenmåltid, gik turen til Idrottshallen, hvor vi skulle spille finale mod Aabyhøj kl. 8.30. Da vi startede endnu en god opvarmning var hallen nærmest tom, men allerede inden begge hold kom ud til præsentationen med Dannebrog forrest, var der mødt rigtig mange Sisu hold op og kun nogle få fra Aabyhøj. Det er i hvert fald sådan vi vil huske, det vi så og hørte.
Kampen gik i gang, og naturligt nok så begge hold lidt nervøse ud. Efter en halvleg med godt forsvar, kunne vi gå til en pauseføring på 7-2, hvor Aabyhøjs to point var kommet på to straffekast (deres eneste i halvlegen), som blev kastet i det tiden løb ud.
Da anden halvleg startede, blev forsvaret desværre lidt mere ”forsigtigt”. Vi trådte et skridt længere fra dem for ikke at ”risikere” noget. Det bragte desværre Aabyhøj tilbage i kampen og efter 8 minutter af anden halvleg, var stillingen igen helt lige. Efter en time-out, hvor pigerne fik besked på, at de var nødt til at blive mere aggressive, kom vi igen ind i kampen. Det lykkedes dog Aabyhøj at komme foran, men nu tog pigerne ansvar, og vi kunne svarer igen på deres scoringer.
Med 18 sekunder tilbage, kunne vi endvidere bringe os foran med ét point. Aabyhøj tog hurtigt en time-out, men efterfølgende lavede de en turnover, efter de havde fået bolden på banen. På vores efterfølgende indkast, lignede pigerne nogle rutinerede damespillere, for uden nogen form for panik, driblede først den ene spiller sekunderne af uret. Efter at en af spillerne fra Aabyhøj forsøgte at komme frem og stjæle bolden, blev den sikkert afleveret til den næste Sisu spiller, som foran en spiller fra Aabyhøj kunne drible indtil slutsignalet lød.
Nogle rigtig glade og stolte pigespillere løb herefter ind på banen, efterfulgt af to mere afdæmpede (men mindst ligeså glade og utrolig stolte af pigerne) trænere. Pigerne kunne herefter meget fortjent få medaljer og pokal for en rigtig god holdindsat.
TUSINDE tak til alle de Sisu spillere og forældre der var mødt op så tidligt for at støtte os! Som trænere kan vi berette, at I skabte så meget ”støj”, at vi ikke kunne råbe beskeder ind til pigerne i løbet af kampen (meget positivt ment). Endvidere var vi også nødt til at råbe i vores time-outs, da pigerne ellers ikke kunne hører hvad vi sagde.
Efter kampen og vores ”15 minutes of fame”, hvor samtlige fotografer i Lund og omegn tog tilsammen ca. 5.000 billeder, gik turen hjem til Katedralskolan, hvor den der dels skulle pakkes og dels skulle gøres rent.
Efterfølgende gik vi tilbage til Idrottsahallen for at støtte JH93, som desværre tabte en meget tæt kamp.
Efter en vandretur på is fra Idrottsahallen til stationen, kunne samtlige 17 pigespillere se tilbage på fem rigtige gode dage i Lund. Fem dage hvor begge hold og alle 17 spillere har været en fornøjelse at have været på tur med - både på og udenfor banen.
Sidst (men ikke mindst) også en stor tak for hjælpen til vores holdledere og Anne-Marie. Alle har de været med til at gøre turen til en stor succes uden for banen, hvor de har arrangeret og hjulpet med alt mellem himmel og jord.
/Trænerduoen
