Bænkebiderne i Södertälje

Torsdag morgen drog 12 forventningsfulde spillere, samt to ligeså forventningsfulde trænere, af sted med tog imod Södertälje. Mødetidspunkt var tidligt, men alligevel var alle spillerne fyldt med energi og glæde.

Omkring frokosttid ankom vi med toget i Södertälje, og efter en kort køretur ankom vi så til Täljehallen, hvor vi skulle indkvarteres. Efter at have fået udleveret nøglen, gik vi over på det gymnasium, hvor vi skulle overnatte de næste nætter. Dog har man ikke fri Skærtorsdag i Sverige, så vi kunne først få adgang kl. 16.00. Et lille problem, da første kamp var kl. 15.10. Efter aftale med 93’erne stillede vi alt vores bagage på etagen med undtagelse af det der skulle bruges til kampen.

2 ½ time efter vores ankomst var vi således igen i en bus. Denne gang på vej ud til den hal, hvor vores første modstander allerede var ankommet.

Efter en hurtig omklædning og en ligeså hurtig opvarmning, gik første kamp så i gang mod Wartti fra Finland. Starten var meget nervøs, og pigerne skulle lige finde rytmen. Desværre lykkedes det aldrig rigtigt at finde denne rytme. Vores største problem var dog, at Wartti spillede med en decideret postspiller, hvilket vi ikke rigtigt havde prøvet før.

I første halvleg havde vi fornuftigt styr på at dække deres postspiller, så hun ikke fik bolden ret meget, og halvlegen endte således 16-14 til Wartti. I anden halvleg fik de dog desværre mere held med at få bolden ind til deres postspiller, hvilket gav os store problemer. Dels fordi hun selv scorede et par gange, og dels fordi vi glemte at dække cuttet fra den finske spiller, der havde afleveret til hende.

Kampen endte 44-23 til Wartti. En rigtig skidt start, men dog en eller flere erfaringer rigere.

Efter kampen kørte vi så hjem igen, hvor vi nu endelig kunne komme ind og pakke ud. Ikke mindst fordi 93’erne dels havde båret bagagen ind i rummet men også havde ryddet alle stole og borde til siden, så det var lige til at gå til – TAK.

Efter en kort udpakning kunne vi så gå over og spise aftensmad. Der var dog ikke den store vilje til at spise meget, og det var da heller ikke en gang ”pytt i panna” til 5 kokkehuer, men men men uden mad ingen energi!

Næste morgen skulle vi allerede op kl. 6.00. Om det var fordi, pigerne var kommet i seng i fornuftig tid om torsdagen, fordi Lene sov sammen med pigerne eller det var pigernes egen gode indstilling vides ikke, men de var oppe og klar til morgenmaden kl. 6.30.

Kl. 7.15 sad vi så igen i en bus på vej ud mod hallen. Denne gang hed modstanderen Sunderbyn og var fra Sverige. Efter en start med fornuftigt spil, var vi dog bagud 21-11 efter første halvleg. I anden halvleg begyndte pigerne så for alvor at vise, hvorfor de var inviteret til turneringen. Med flot forsvar i 3. periode dels krydret med at Signe dominerede forsvarsreboundsene og dels et rigtigt godt holdangreb vandt vi perioden 18-6, med vores scoringer fordelt på fem forskellige spillere. I 4. periode dækkede vi stadigvæk godt op, men kampen var stadigvæk meget tæt. Det var den dog kun i de første tre minutter, hvorefter Oline kom ”in the zone” og scorede efterfølgende 11 ud af vores 13 point. Da Sunderbyn samtidig kun scorede 4 point i den periode, vandt vi kampen 44-36.

Efter en køretur hjem for at tanke energi i form af spaghetti med kødsovs (hvilket sikkert har fået 1 kokkehue mere end gårdsdagens pytt i panna), stod pigerne overfor SBBK (Södertälje), der kun havde tabt med 8 point til Sunderbyn i en tæt kamp.

Kampplanen var enkel. SBBK havde en spiller, der var rigtig stærk til at drive med højre hånd. Vi skulle således finde en spiller på vores hold, der primært var intelligent til at læse modstanderen (hvilke alle spillerne naturligvis er men…) og endvidere gerne hurtig og stærk. Vi havde talt lidt med to spillere inden, og vi valgte at starte med Clara Mathilde på opgaven.

Clara Mathilde viste hurtigt, hvorfor hun var blevet valgt. SBBKs farligste spiller blev i den grad neutraliseret med eminent forsvarsspil, og da resten af holdet samtidig dækkede ligeså flot op, hold vi SBBK på 18 point. Flot forsvarsspil af holdet generelt og i særdeleshed eminent forsvarsspil af Clara Mathilde.

I angrebet fortsatte Oline med at score en del point. Endvidere fortsatte Signe sit gode spil, og da Tilla også kom i gang i løbet af kampen, var vi vel ganske enkelt umulige at spille imod.

Selv om disse fire spillere skilte sig ud, var det hele holdet, der viste rigtigt godt spil i begge ender. I 2. periode var der således 10 spillere i aktion og i 4. periode, som vi vandt 17-0, var vi oppe på 11 spillere, der fik tid. En rigtig flot kamp af hele holdet!

Efter endnu et måltid, en god nats søvn og lidt morgenmad, var vi så klar til at spille semifinalen mod Akropol fra Sverige.

Vi vidste på forhånd, at Akropol var et godt hold. Dels havde de vundet deres pulje, og dels havde de undervejs slået både Åbyhøj og Hørsholm med 17 point i begge kampe.

Kampen blev som forventet tæt. Begge hold vandt to perioder, men desværre var Akropol foran med fem point da kampen sluttede. Vi var naturligvis meget ærgerlige over at tabe, men det var en kamp, som holdet kan være stolt af alligevel. En kamp hvor vi spillede rigtig flot basketball i begge ender af banen.

Efter en kort evaluering gik vi ud for at vente på bussen, så vi kunne komme hjem og forberede os på den sidste kamp – kampen om bronze. Desværre var vores bus 25 minutter forsinket, og da programmet i forvejen var presset, betød det, at vi først var fremme en time før kampstart. En time er naturligvis fornuftig tid, men eftersom vi endnu ikke havde fået frokost, skulle der også være tid til at tanke ny energi.

15 minutter før kampstart ankom vi til hallen. Naturligvis ikke de bedste betingelser, men på den anden side har pigerne i løbet af turneringen udviklet en evne til at være klar med det samme, uanset hvilke betingelser de stilles overfor. Især Signe var klar som aldrig før, og dominerede igennem hele kampen.

Kampen var gennem hele første periode tæt, og perioden ender 11-11. I anden periode lykkedes det desværre Åbyhøj at få skabt et lille hul på seks point. I resten af kampen formåede vi desværre aldrig helt at lukke det hul, og Åbyhøj førte desværre resten af kampen og endte med at vinde med 9 point, efter en tredje periode der også endte uafgjort.

Endnu en flot kamp af pigerne, der i løbet af turneringen har udviklet sig rigtigt meget. Vi var gode da vi kom, men i løbet af turneringen er vi blevet endnu bedre!

Efter kampen var det op til pigerne, om de ville slappe lidt af inden aftensmaden, eller om de ville gå over og se det sidste af finalen for vores årgang. Heldigvis var trænerne samt Oline og 3-4 andre af pigerne gået over i hallen, for efter medaljeoverrækkelsen var det tid til udnævnelsen af årets All Star hold. Efter udnævnelsen af de to guards blev det tur for de to forwards, hvor Oline blev udnævnt som den første af disse.

Et stort tillykke til Oline med den fortjente plads på All Star Holdet! Endvidere et stort tillykke til resten af holdet, der naturligvis hver især også har en lille andel i at gøre Oline så god som hun er.

Efter et velfortjent måltid og en god nats søvn, stod vi op til en ”fridag”, som vi startede tidligt med at tage ud og støtte 93’erne i deres sidste kamp. Efter kampen var vi lige hjemme og vende, før vi gik ned i byen og spiste et rigtigt ”sportsmåltid” på McDonald’s med tilhørende sponseret is. På tilbagevejen lykkedes det et par af pigerne at opsnuse en åben butik med tøj, musik o. lign., hvilket naturligvis betød power shopping i en time – ikke mindst for halvdelen af trænerduoen.

Vel hjemvendt og et måltid senere kom så tidspunktet, hvor 92’erne skulle spille finale (selve finalen kan man læse om andetsteds). Pigerne havde det meste af dagen øvede lidt ”cheerleading”, og da der var pause imellem 1. og 2. periode samt i halvlegspausen, var pigerne straks klar til at indtage midtercirklen med et rigtigt flot pauseshow.

Efter en spændende kamp, som 92’erne dygtigt vandt (stort tillykke til 92’erne!), blev vi inviteret på sejrssodavand i byen (tak). Til lejligheden havde pigerne ændret teksten i bænkebidersangen til en passende tekst for 92’erne, som de opførte på baren.

Efter byturen blev der pakket og sovet.

Mandag var det så farvel til Södertälje. Ud over selv at ”klappe bænkebidere”, forsøgte pigerne også at instruere de resterende hold og trænere, og det var lige før at det lykkedes dem at lære CJ og Mathias A. det – men også kun lige før.

Efter ankomsten til Hellerup kunne vi så takke af for en rigtig god tur, som lover godt for fremtiden. Mon ikke der venter en medalje næste år i Södertälje?!?

Tak for en rigtig god tur.

/Trænerduoen

Der er ingen bænkebidere, der i virkeligheden gider bide bænke
De vil meget meget hellere bo i fugtig jord og kælder og så tænke
./ Men hvad de egentlig tænker på, skal man være bænkebider for at forstå /.

Der er ingen junior drenge, der i virkeligheden gider tabe kampe
De vil meget meget hellere vinde kampe og medaljer og så tænke
./ Men hvad de egentlig tænker på, er hvor guldet det skal stå /.

Der er ingen SISU piger, der i virkeligheden gider tabe kampe
De vil meget meget hellere vinde guld og være modeller og så tænke
./ Men hvad de egentlig tænker på, er hvor guldet det skal stå /.

Se og hør den originale bænkebider blues her