topbaner
Sponsorer
 

 

 

Referat af forældremøde tirsdag d. 9. juni 2009

 

18 forældre samt Laura og Jimmy var til stede.

 

Indledningsvist blev Laura præsenteret som assisterende trænere for den kommende sæson, og hun fortalte kort lidt om sig selv.

 

Deltagelse i den almindelige danske turnering (inkl. Øresund)

Det havde været en sæson med mange kampe, men kampene var trods alt fordelt over alle spillerne. Der var enkelte tidspunkter (Sidste uge før jul med 4 kampe på 5 dage, samt en sen lørdag) hvor programmet havde været meget hårdt, men det var gået trods alt.

Der havde været mange afgørende kampe de sidst to måneder, og også her havde det været en hård periode. Alt blev dog lettere af de mange medaljer.

 

Deltagelse i eksterne turneringer (Lund, Södertälje og Göteborg)

Alle havde været glade (specielt pigerne) for turneringerne, men mætningspunktet var nået både tidsmæssigt og økonomisk.

I forhold til den økonomiske del, blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Conny (Tilla), Lene (Signe) og Pernille (Sophie PJ). Formålet med gruppen er at involvere pigerne i selv at være med til at står for nogle af de penge turene koster. Hvad, hvem og hvornår forventes det at gruppen selv melde ud.

Tidsmæssigt vil vi i den kommende sæson forsøge at ”flytte” et stævne til efteråret, hvis vi kan finde et, og springe Göteborg over denne gang.

 

Foredrag og ligne aktiviteter

Der var stor enighed om, at de tre ekstra aktiviteter (foredrag om kost, definition af vores værdier samt introduktion til massage) havde været rigtige gode.

Der var forskellige forslag til ligne tiltage til næste sæson. Emner/områder vi vil tage op til næste sæson er: Idrætspsykologi / mental træning, spillernes påvirkning af hinanden indbyrdes, samt individuel målsætning.

 

Træningstider

Tiderne er endnu ikke helt fastlagte, så intet er sikkert endnu – hverken tid eller sted. De forventes dog at blive:

Tirsdag kl. 17.15 – 19.15 på Bakkegårdsskolen
Torsdag kl. 17.15 – 19.15 i Kildeskovshallen
Lørdag kl. 13.00 – 15.00 på Kildegård

 

Turneringsdeltagelse (den almindelige danske)

På nuværende tidspunkt er der ikke et helt klart overblik. Det står dog helt klart, at vi deltager med et hold i Junior Damer Mester. Om vi derudover er nok spillere til også at stille med vores eget hold i A-rækken er mere tvivlsomt (vi er nødt til som udgangspunkt at overholde reglerne for op- og nedrykning mellem 1. og 2. hold). En af de løsninger der tænkes over er, om vi skal have et fælles 2. hold med 94’erne. Som skrevet er den endelige løsning dog ikke fundet endnu.

 

Eksterne turneringer

Vi arbejder på at få lavet vores egen lille invitationsturnering i Kildeskovshallen i weekenden d. 29.-30. august. Det kræver dog en hal og nogle modstandere.

Carlsberg Cup (Amager): 11.-13. september 2009

Lund: 1.-5. januar 2010

Scania Cup: 31. marts – 5. april 2010

 

Endvidere overvejer vi hvilke muligheder der er i efteråret. Bl.a. er jeg ved at tage kontakt til Åbyhøj, Horsens og Hørsholm vedr. muligheden for en weekendturnering som den vi havde sidst – blot i Jylland.

 

Andre arrangementer

Opstartsweekend på Hjemly (efterskole på Fyn) ultimo august (endnu ikke arrangeret).

Heldagsudflugt på en luksusyacht (Informationen om dette kom ikke på forældremødet, men i forbindelse med vores afslutning). Dato endnu ukendt. Kontaktperson (og deltager) er Kristin (Oline).

Der forventes at være et dommerkursus d. 5. eller 6. september. Deltagelse er obligatorisk, men det er efterfølgende helt op til hver især, om man vil dømme kampe.

 

Andre datoer

Pokalfinale: 9. eller 10. januar 2010
Final4: 8.-9. maj 2010
UDM: 22.-23. maj 2010
NM (landshold): 13.-16. maj 2010
EM (landshold): Dato endnu ukendt

 

Holdledere

Der blev takket for indsatsen, som denne sæsonens holdledere (Kristin, Lene, Lars og Mads) havde ydet. Efterfølgende blev Kristin (Oline), Mia (Sybille) og Nikolaj (Carla) valg som holdledere for sæsonen 2009/2010.

 

Holdkassen

Der blev omdelt et kontoudtog. Saldo er pt. kr. 530,20. Saldoen består både af de beløb som forældrene har indbetalt i årets løb, samt de kr. 1.875,45 som pigerne selv indsamlede den første sæson ved at sælge kaffe og kage etc.

Holdkassen føres naturligvis videre til næste sæson, men ansvaret for den overdrages til Lars (Clara).

 

Landshold

I den kommende sæson vil der være endnu mere landsholdsaktivitet for pigerne. Bl.a. fordi U16 (årgang 94 og 95) deltager både i NM og EM i slutningen af sæsonen (EM forventes at være i løbet af sommerferien og muligvis først i august 2010).

Information kan findes på forbundets hjemmeside under punktet landshold (link til U16 damer: http://www.landshold.basket.dk/U_damelandshold/U16_damelandsholdet_JD.aspx). Endvidere vil jeg naturligvis sende alt videre som jeg modtager.

 

Tak for et godt forældremøde - Laura & Jimmy

 

 
Antal Besøgende