Hej Alle,
I lørdags var jeg på Eckerd College for at besøge Amalie, vi kørte fra Orlando hvor vi bor til St. Petersburg, en tur på ca. 1 1/2 time.
Amalie har ikke fået spilletilladelse og sidder derfor på bænken.
Eckerd Tritons som er det Collegehold Amalie spiller for skulle spille kamp imod Flagler Saints, et andet hold fra Florida. Halvdelen af Eckerd Tritons er amerikanere, og den anden halvdel kommer fra forskellige lande i eu.
Kampen startede kl. 14, og vi mødte Amalie i hallen en halv time inden, så vi lige kunne få opvarmningen med. Hallen var super, gode tilskuerpladser og alt så nyt ud. Der var store kølere med vand, spillernes vandflasker, is i poser og førstehjælp kasser blev kørt ind på rullevogne. Dommerbordet var digitalt og den røde pil gik automatisk fra side til side.
Lige inden kampen rejste alle sig op, og så spillede de den amerikanske nationalsang.
Kampen gik igang og Eckerd spillede klart bedste til at starte med, deres skud sad bare og de satte en del 3`ere. Spillet flød og det gjorde Flagler Saints frustreret. I 4 periode var det på et tidspunkt tæt, med så rykkede Eckerd fra Flagler og vandt 84-64.
Forskellen fra Danmark er at spillerne faktisk slet ikke må røre hinanden specielt meget. slet ikke så meget som i Danmark i hvert fald. Det gør også at der ikke spilles så hårdt.
Efter kampen viste Amalie os rundt på college, vi så hendes værelse, biblioteket og klasselokalerne. Der er rigtig mange lektier og Amalie bruger mange timer hver dag på at læse. Hun træner 6 gange om ugen, 3 timer af gangen og laver styrketræning 4 gange om ugen.
Når der er hjemmekampe mødes spillerne kl. 10 og ser video af modstanderholdet. Fra 10.30-11 er der skudtræning, så spiser alle frokost og mødes i hallen igen kl. 12.30, for at varme op inden kampstart kl 14.00, dvs at de mødes 4 timer før kampen!
Til udekampene må Amalie ikke komme med så der må hun blive hjemme, det er ikke så sjovt når det er ture der er fra fredag til søndag, men sådan er det.
jeg hilste også på hende room mate, hun var rigtig sød. hun hedder Tijana og kommer fra Serbien. Tijana og Amalie har det rigtig godt sammen, og det er jo heldigt, når det er en man skal dele værelse med i lang lang tid :)
Efter en spændende rundtur tog vi ned til down town St. Petersburg og spiste, det var rigtig hyggeligt, Amalie er glad for at spille i Floridam, men savner også Danmark indimellem. Nu glæder hun sig til at få besøg af sin familie i næste uge som kommer og holder jul her.
Jeg skulle hilse jer alle mange gange fra Amalie.
Vi ses i Lund :D
Oline. |